Hjemmelavet citron iste
På en varm sommerdag, skal der kølige drikke til. fabrikslavet iste er fyldt med sukker men hjemmelavet iste smager fantastisk og er nemt at lave.
Du kan hurtigt selv lave din egen iste uden det kræver særlig meget. Det er en fornøjelse og meget enkelt, at brygge sin egen iste. Og når du selv blander teen, kan du selv bestemme hvor stærk og sød din iste skal være. Smag dig frem:
Det skal du bruge
● 1 l. stærk te
● ½-1 dl. økologisk rørsukker (efter behov)
● ¾ dl. presset økologisk citron (usprøjtet)
Fremgangsmåde:
Den varme te røres med sukker og afkøles helt. Derefter smages den til med citron og stilles i køleskabet til den er iskold. Teen serveres med masser af isterninger og pyntes med et par skiver skåret citron. Vil du gøre noget ekstra ud af serveringen, så server isteen i nogle syltetøjsglas og med nogle flotte dekorative sugerør.