Guide: 4 gode råd til at finde de bedste jordbær
Endelig er det tid til at sætte tænderne i søde og røde danske jordbær under sommersolen.
De flotte danske jordbær har over de sidste par uger vist sig i små mængder i supermarkederne, og det er nu du skal have fat i jordbærrene, hvis du skal have dig en velsmagende sommersnack.
Fordelen ved at købe jordbær nu er at de er vokset under åben himmel, modsat den danske produktion af jordbær, der vokser i tunnel og i drivhuse.
Via DR.dk har vi samlet Dan Haunstrup Christensens 4 gode råd til at finde de sødeste danske jordbær med masser af smag.
1. Køb direkte hos avleren
– Man får et frisker og et mere modent jordbær ved at købe dem direkte hos avleren. De kan plukke bærrene meget modne, fordi de ved, at de bliver solgt kort efter. Når de skal plukke jordbær til butikker, der måske først sælger dem dagen efter, er bønderne nødt til at plukke bærrene, når de er lidt mindre modne, så de ikke bliver bløde og triste.
Læs også >> 6 opskrifter på lækre vand med smag
2. Gå efter de modne bær
– Køb jordbær som er godt modne. De skal ikke være orange eller hvide, for så er de ikke helt modne. Gå efter bær, der er røde og blanke i overfladen. Nogle er bange for at købe de jordbær, der er for mørkerøde, fordi man så tror, at de er overmodne. Men de må de gerne være mørkerøde – farven afhænger af sorten.
3. Spis dem lune
– De bedste jordbær er efter Dan Haunstrup Christensens smag de bær, han selv plukker på marken på en solvarm dag og spiser med det samme, så de er varme. Jeg synes, jordbær er mest smagfulde, når de ikke er for kolde. Hvis du har dem i køleskabet, så tag dem ud en halv times, inden de skal spises.
4. Spørg om sorten
– Butikkerne har ikke pligt til at oplyse, hvilken sort jordbærrene er, men det er dæleme en god idé, hvis man som forbruger spørger om det. Kræv et svar af butikken, for der er stor forskel på sorterne. Lige nu kan man gå efter at få enten flair eller sonata, for de er normalt gode smagsfulde sorter. Sidst på sæsonen er sorten malwina værd at gå efter.
Læs også >> 10 ting du kan bruge pulpen fra juiceren til