HusOpskrifter og madguides

11 fødevarer, man godt må spise, efter datoen er overskredet

Datomærkerne »mindst holdbar til« og »bedst før« betyder ikke nødvendigvis, at du skal smide din mad ud, når datoen nås.

Mange fødevarer kan stadig spises. Gevinsten ved alligevel at spise maden er mindre madspild og færre ture til supermarkedet.

En gennemsnitlig husholdning smider hvert år mad for op til 10.000 kroner ud. Mad som sagtens kunne spises. En ny mærkning »Bedst før« skal gøre det tydeligt, at maden stadig kan spises. »Bedst før« betyder nemlig, at producenten står inde for kvaliteten frem til den påtrykte dag – men maden bliver ikke sundhedsskadelig natten over. Brug derfor dine sanser. Mange madvarer med »Bedst før« eller »Mindst holdbar til« kan stadig spises. Er varen derimod mærket med »Sidste anvendelsesdag«, bør du ikke spise af den. Den kan være sundhedsskadelig.

Her er 11 varer, som ikke er farlige at spise, selvom datoen er overskredet.

krydderier-tyrkisk-dansk-1024x551

Krydderier

Tørre krydderier som for eksempel oregano, basilikum, karry og peber fordærves ikke i din køkkenskuffe. Smagen kan aftage med tiden – især hvis du ikke har lukket posen eller krydderikrukken godt nok. Brug trygt krydderier, selvom »Bedst før« eller »Mindst holdbar til« er overskredet.

saltterapi, københavn saltterapi, saltterapi i danmark, egenskaber ved salt terapi, hvad er saltterapi,

Salt

Salt er et naturligt produkt, som i princippet kan udvindes direkte fra store salthorster i undergrunden og bruges direkte som smagsgiver i aftensmaden. Salt kan have ligget i jorden i tusinder af år, men salt har typisk påtrykt  »Mindst holdbar til« 2 år efter produktion.

Olie_med_timian_chili

Olie

Vegetabilske olier er typisk mærket med »Mindst holdbar til«. Brug din næse og dine øjne, for selvom olie kan holde meget længe, kan olie harskne med tiden.

noodle-1303003_1280

Pasta

Pasta er et »tørt« produkt, som har lang holdbarhed. Den tørre pasta som skruer og lasagneplader bliver ikke dårlig på få dage, men du skal holde øje med den friske pasta, du henter i køledisken. Er den mærket med »Sidste anvendelsesdato«, må du ikke overskride den dag.

food-1856309_1920




Pizza og færdigretter

Færdigretter og pizzaer kan have meget lang holdbarhed, hvis de opbevares på frost. Det er vigtigt, at du har været hurtigt hjemme med de frosne varer, hvis holdbarheden skal være lang. Frost hindrer bakterier i at formere sig – og du vil højst opleve, at kvaliteten er lidt lavere, hvis du har overskredet datoen. Husk, at mange frosne varer skal bruges inden for det første døgn, hvis de tøs op.

chocolate-183543_1280
Chokolade

Chokolade kan holde sig længe, hvis du opbevarer den rigtigt. Chokolade bliver ikke farlig eller sundhedsskadelig, men forkert opbevaring kan ændre chokoladens smag og konsistens.

biscuit-93171_1920

Knækbrød

Knækbrød passer til fingerreglen om, at tørre produkter sjældent bliver farlige at spise på kort tid. Overskrider du datoen, som producenten har oplyst som »Bedst før« eller »Mindst holdbar til«, kan du opleve, at knækbrødet er mindre knasende og sprødt. Opbevaring i lufttæt pose kan mindske risikoen for bløde knækbrødsskiver.

food-4509_1920

Mel, ris og gryn

Mel kan i princippet holde sig, til der kommer dyr i melet, men så skal du heller ikke bruge af det længere. Er melet fuldkornsmel, skal du være opmærksom på, at holdbarheden er kortere end for ikke-fuldkornsmel. Fuldkorn betyder, at der er hele skaldele i melet, og kimen indeholder fedtstoffer, der kan blive harske. Havregryn er fuldkorn og kan på samme måde blive harske, ligesom fuldkornsris bliver kedelige før almindelige ris. Prøv dig frem, inden du øser en stor portion op.

hjemmelavet youhurt, naturlig yoghurt, yoghurt uden tilsætningsstoffer, sund yoghurt, gør det selv yoghurt, naturlig yoghurt smag, naturligt liv, lav selv din egen yoghurt, sådan laver du yoghurt, naturlig opskrift på yoghurt, nem og naturlig opskrift på yoghurt, hjemmelavet yoghurt til børn, naturlig yoghurt til børn, naturlig børne yoghurt, naturlige opskrifter, husmor råd, simpel opskrift på yoghurt, hurtig opskrift på yoghurt

Yoghurt, skyr og surmælk

Surmælksprodukter har en længere holdbarhed end mælk, hvilket skyldes syrningen, som sænker pH-værdien i maden. Bakterierne har derfor svært ved at vokse i syrnede produkter. Selvom produkterne er syrnede, betyder det ikke uendelig holdbarhed, men holdbarheden er lang, hvis du opbevarer maden koldt. Brug din næse – og tag en lille smagsprøve op på en ske. Så kan du nemt smage, om du stadig kan spise af din yoghurt eller skyr.

Tin can with easy open and white background

Dåsemad

Mad på dåse er typisk varmebehandlet i forbindelse med produktionen, hvilket mindsker bakterier i det færdige produkt. Samtidig er en forseglet dåse en perfekt atmosfære at opbevare mad i. Manglen på ilt forhindrer maden i at fordærves, og på Grønland finder man jævnligt depoter, der er lagt ud til slædeekspeditioner 50 år tidligere – hvor maden bare har mistet lidt smag. Men vær altid kritisk og brug din næse.

Kilde: Samvirke




Gem

Gem

One thought on “11 fødevarer, man godt må spise, efter datoen er overskredet

Lukket for kommentarer.